100 år siden Titanic forliste

I dag er det et dystert hundreårsjubileum vi markerer, nemlig dagen for Titanics forlis. Nå 100 år etter uykken, er vi fremdeles opptatt av den, selv om det har skjedd tragiske og store forlis etterpå.

I tidas ånd ble det diktet viser om ulykken, og disse ble spredt som skillingstrykk. Den mest kjente visa begynner med "Det største skib på jorden som pløyet bølgen blå". To artikler om tragedien og denne visa ligger på visearkivets nettsider her og her.

Men det ble laget andre viser også. Blant annet fant jeg en i boka Den glade Sjømand, 5. opplag trykt i Bergen 1918. Under kategorien "Sjømands- og Fiskeviser" finner vi Kjæmpeskibet "Titanic"s Undergang den 14. April 1912, hvorved 1600 mennesker omkom. Den er skrevet av signaturen H.M. og har melodiangivelse "Vingede Skarer". Jeg syns noe av det beste med denne visa er hvordan forfatteren har villet framheve hvor moderne skipet var og den trådløse telegrafens rolle.
Visa har hele 14 vers, og vi spanderer på oss alle:

1. "Titanic"s den fagre, den stolteste blandt Skibe,
En Foraarsdag for første Gang skal ud fra Havnen glide;
Atlanterhav at pløie, med Reisens Maal for Øie,
:,: Det eftertragtede Amerika :,:

2. Mangen Yngling vakker, reiste fra sin Pige;
Skulde over Havet for at blive rige.
Vilde siden bygge, med Troskab og med Hygge,
:,: fremtidens deilige Hjem. :,:

3. Flot var Skibets Udstyr, for alle at behage
Teater og konsertsal, ei noget stod tilbage
Alt hvad som kunde byde, for alle Ret at fryde
:,: som om de på Landjorden var :,:

4. Alt hvad Modens Teknik i Nutid kan udfinde,
Kjæmpeskibets Lige ei fandtes nogensinde,
Synkefrit på Skibet, man var nok tryg for Livet
:,: med alle de vandtætte Skott. :,:

5. Men for alt det fagre, det viktigste man glemte -
Husker ei at Havet, Farer har i vente. -
Plads for Redningsbaade og en tjenlig Flaade,
:,: det var av underordnet Rang. :,:

6. Alt gik godt og roligt, de første Reisedage
Kolossen med en vældig fart Europa lod tilbage.
Derude i det fjerne, de Reisens Maal sig nærme
:,: Aned ei Ulykken nær. :,:

7. Pr. Traadløs kom der melding, at Isfjeld var i vente
- Men "Titanic" blandt Skibe, skal ny Rekord sig hente, -
De ændset ikke Faren og Skibet gik i Snaren.
:,: Det støtte mod et Isfjeld med Brag. :,:

8. Med Nødens Flag paa Toppen laa den brudte Skude,
Alle Mand paa Dækket speidede histude,
- O, Gud lad Hjælpen komme! førend alt er omme.
:,: Og Frelse fra Avgrundens Dyb. :,:

9. Kapteinens Ordre: først og sidst skal reddes Børn og Kvinder,
De tapre Mænd med Heltemod sig i sin Skjæbne finder.
Paa synkefærdig Skude, fra hustru og Barn langtude
:,: Hvad Angst og Smerte har de ikke følt. :,:

10. Fortvilet Raab og Bønner, mod Himlen blek opsendte.
Mon her på vilde havet, man Redning kunde vente.
I Jammer og Elende, til Gud vi os henvende -
:,: men i Medgangens Tid er han glemt. :,:

11. Telegraf foruden Traad, for en Storhed har den inde -
Der den søger over Havet, for Redningsskib at finde;
Uden denne Hjælp i Nøden, var ingen frelst fra Døden.
:,: Der fortvilet de i Is og Mørke drev. :,:

12. Mangen Hustru tappert sin Mand i Døden fulgte -
Nogle talte Trøstenms Ord, mens andre græd og hulket,
Hvad Baade kunde rumme, blev brugt til sidste Tomme,
:,: Men av Redningsbaade var der altfor faa. :,:

13. Vejret var saa vakkert, roligt, stilt laa Havet. -
I slig en deilig Foraarsnat blev Folk og Skib begravet.
Slig Gru man ei kan glemme, før redningsskib var fremme -
:,: Sank Skibet med sextenhundred Mand. :,:

14. Mens Skibet gled i Dybet, Orkesteret mon spille,
Nærmere dig, min Gud, vi jo saa gjerne ville;
Nærmere dig min Gud, det er det store Bud,
:,: Nærmere dig, min Gud! :,:

Elin