Halvdan Svartes vise

Illustrasjonen over er av Erik Werenskiold, og finnes i den kjente illustrerte utgaven av Snorres kongesagaer. Her kan vi lese om Halvdan Svarte som skulle kjøre over isen på Randsfjorden etter at han hadde vært i selskap på Hadeland. Dette skjedde ved Røykenvik omkring 860, og vikingkongen druknet. (Les fortellingen her).
Snorre forteller at den tragiske hendelsen skjedde på vårparten da isen var svak. Men da Henrik Anker Bjerregaard (1792-1842) skrev en munter drikkevise om Halvdan Svarte, lot han det skje i jula.

Kong Halfdan i Hedenold foer
heel lystigt om Julen til Gilde
han var sig en Kæmpe fuld stor,
Og tørsted' og drak ikke ilde.
De Skjalde saa mangen en Sang
Begeistred' ved Mjødhornet digted';
Og aldrig ved Hornenes Klang
man veed, at en Nordmand har svigtet.

Heel silde gik Kongen en Nat
Fra Laget, og hjemad han kjørte;
Han pisked' og skreg som besat,
Det gik, som om Fanden ham førte.
I Ulveskindspelsen han sad
Og dinglede frem og tilbage;
I gjette vel lettelig, hvad
Sligt kunde hos ham foraarsage.

Paa Randsfjord han kjørte omkap
med Følget, der skreg under Hikke;
Hans Traver var munter og rap,
Og Svøben han sparede ikke.
men da han, som sagt, var lidt fuld,
Sligt kan jo den bedste nok hænde,
Saa kjørte han ned i et Hul
Og det blev den Mjøddrikkers Ende.

De Normænd de sørged' for ham,
Og end de bevare hans Minde;
Og sandelig det var en Skam,
Om det kunde nogentid svinde.
Thi hvo der kan drikke som han,
og døer udi Rusen med Ære,
Han bør vel at nævnes en Mand,
Og evig udødelig være.

Paa Halfdans, paa Fædrenes Viis
Vi Julen indvie til Glæde!
Vi sjunge til Juulheltes Priis,
Og Struben til Sangene væde!
Som Halfdan vi tømme vort Kruus,
Af Halfdan vi Munterhed lære!
Og drukne vi udi vor Ruus,
Da gid det i Viin maatte være!

Elin