En av de eldste norske kildene er et skillingstrykk fra 1880-tallet/1890, produsert ved Sundts bogtrykkeri i Trondheim. Senere finner vi den i populære utgivelser som Den glade sjømands visesamling (1918) og Viser for enhver (1929). Men visa er opprinnelig dansk, forfattet og komponert en gang på 1860-tallet. Forfatter er Anton Wilhelm Theobald Rantzau (1832-1897). Han var fra dansk og holstensk adelsslekt, og midt i et slektstre av amtmenn, stattholdere, riksgrever, biskoper og offiserer, står vår Rantzau - "viseforfatter". Han var en av de ledende skikkelser i den københavnske underholdningsverden i siste halvdel av av 1800-tallet. Det samme kan sies om komponisten, Georg August Lumbye (1843-1922). Georg var sønn av H.C. Lumbye ("Champagnegaloppen") og ledet diverse orkestre, bl.a. i Tivoli.
Opphavsmennenes navn er forlengst borte fra de norske skillingstrykkene og viseutgavene, og kanskje fikk teksten etter hvert en annen melodi en Lumbyes? Men Rantzaus friske tekst har holdt seg gjennom alle tiårene visa var populær og tålt språklige justeringer. Mon tro om visa var mest populær blant menn eller kvinner? Og ville "En emansipert dame" vært annerledes med en kvinnelig forfatter? Dette vites ikke, men her er i alle fall Rantzaus bilde av den frigjorte frøken Top.
EN EMANSIPERT DAME el. FRØKEN TOP
Først vil jeg presentere mig, mitt navn er frøken Top.
Af Temperamenten, da er jeg som en Champagneprop.
Mit Blod det koger over let og bruser som en Flod.
og Sneser Mandfolk har jeg set forelsket for min fod.
:,: Men alle, alle fikk de nei.
Jeg aldrig, aldrig gifter mei.
Det Tyrani, det Slaveri,
Må helst jeg være fri. :,:
Som Barn var ei mit Sværmeri en dukke eller sligt;
Al Syning og alt Strikkeri jeg fandt så kjedeligt.
Men derimod saa var jeg flink blandt Drengene, ja der
Jeg som en Engel spilled Klink, men Paradis især.
:,: Jeg gik paa Stylter som en Kar,
Sprang buk som var jeg splintergal.
Jeg var saa vild, og saa stil,
Hvor jeg kan komme til. :,:
Jeg voksed op til Skjørtene blev længer dag for dag,
Paa Mammalukkerne, o ve! jeg maatte kaste Vrag.
Fik Kjoler med Garneringer, i Snøreliv blev valgt
Og mine smaa Besværinger, men alt til Vansbek galdt.
:,: Hvad om jeg vilde aller ei,
I Damedragten maatte jei,
Jeg var saa vred, led og kjed,
Af al den Kvind'lighed. :,:
En Kvin'dlig Amazon blev jeg, ja nu af første Slags;
Ej Kjærlighedsbelletter skrev, og svømmed som en laks.
Jeg drev det vidt i Gymnastik, og red som en Jokey,
I Fegtning mange Stød jeg fik, men det jeg endsed ej,
:,: Paa Skøiter løb jeg ekselent,
Og røg Sigar som en Student.
En har jeg her, som De ser,
Jeg røger sjelden fler. :,:
Billard jeg spiller meget flot, mig ingen kommer nær.
Og ikke Karoline blodt, men prægtig Alayer,
Og Kegler tør jeg haabe paa, min Færdighed deri,
Den er saa stor, ja tænk dem saa, jeg slaar dem alle Ni.
:,: Og Boston, L'Hombre ja saa men,
Jeg ganske deiligt spiller den,
Ja selv Baret, noksaa net,
Ifald de ønsker det. :,:
Ja Skjæbnen den har gjort en Feil, da jeg ei blev en Mand.
En Kvinde er jeg siger mit Speil, men ikke min Forstand.
O, gid jeg havde Trøien paa, en Sabel og Gevær,
Jeg skulde snart i rækken staa for Norges tapre Hær!
:,: Mit Hjerte banker kjekt og frit,
Ak var jeg blodt de skjørter kvit,
saa gik jeg med, hugge ned,
For Fødelandet stred. :,:
Jeg hør' til Amazonerne, jeg klær mig ugenert,
Jeg mangler Permisionerne, men dog ej 'mancipert.
Jeg møder dristig som De ser, med Stok og Briller paa,
Men hvorfor skal den Herre der med Neseklemmer gaa?
:,: Men jeg skal bryde Skrankerne,
Og se ham ind i Tankerne,
I Blommedragr til Foragt,
Tag Dem blodt iagt. :,:
(Sangkilde: Skillingstrykk)
Astrid
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar