Kvinnelist og kjærlighet

På 8. mars passer det bra å finne fram ei gammel vise med snert og humor. Jeg antar denne visa er fra slutten av 1800-tallet, etter moten å dømme med korsett og "kø" bak på kjolen for å framheve baken. Når den rike kunne pynte seg etter alle kunstens regler, var det ikke rart at den fattige jenta tydde til knep for å få mannen til fornuft! Hvem som har laget visa, vet vi ikke.

Et velskabt pigebarn

Jeg heder Sofie og er atten år,
og folk siger at jeg er skjøn.
Men jeg er kun fattig og arv jeg ei får,
dog hørte jeg Frederiks bøn.
Han elsked mig høit, og jeg elsked ham atter,
men så blev han kold, ja, thi rigmandens datter
hun syntes ham bedre, jeg havde ham tabt.
Dog vidste jeg hvordan den anden var skabt.

Jeg gav mig i tjeneste hos henne snart.
En morgen da hun lå og sov,
så samled jeg alt det forlorne i fart,
til Fred'rik jeg gik med mit rov.
Jeg sagde: Se her er din kjærestes tænder,
her er hendes barm, kun for dig vidst den brænder.
Vel er den af vatt, men du bedre forstår
det hele, når her du kan se hendes hår.

Her er hendes hofter og læggene her,
popoen af gummi, tag den,
og hvad der tilbage af skjønheden er
det ligger der hjemme, min ven.
Nei, vel er jeg fattig, men kroppem er ægte,
og hjertet er ærligt, det kan du ei negte.
Så kyssed han mig og fikk atter mig kjær:
Dig tar jeg, Sofie, det ved jeg hvad er!

For den som har lyst til å synge visa, går den på meloden til "Hjalmar og Hulda".

Elin